tirsdag den 8. november 2011

Et døgn uden løgn!!

Tænk lige over det engang.. Hvis man nu ikke måtte lyve et helt døgn, kan man overhovedet det??
Det er et faktum at ALLE mennesker lyver mindst 5 gange i døgnet (hvis ik det er mere). Det er ikke nødvendigvis store fede løgne, men små hvide "uskyldige" løgne overfor veninder, kærester, chefen, familie, ens børn osv. små løgne der forhindre folk i at blive kede af det eller gør direkte spørgsmål som : Ser min røv stor ud i de her bukser, mere behagelige at komme helskindet ud af..

Løgn eller at lyve lyder ubehageligt så vi kan også bare kalde det at omgås sandheden eller undgå at svare direkte på det man bliver spurgt om..
Har gået og overvejet at kaste mig ud i denne lille udfordring: Et døgn uden løgn!! Men jeg tør ikke rigtig for er bange for hvilke konsekvenser det ville have for feks mine veninde forhold, forholdet til min søn og folk tæt på mig. Rimelig halsbrækkende projekt at kaste sig ud i.. Og hvis jeg gør det skal folk selvsagt ikke ha at vide hvad dag det bliver (for at undgå flere ubehageligheder end højst nødvendigt) ;O)

Og er det også at lyve hvis man giver folk ret i noget man ikke er enige i, men for fredens skyld?? For så lyver jeg hurtigere end en hest kan rende.. Ja jeg lyver faktisk hvergang jeg åbner munden mere eller mindre. Det er sgu da ikke særlig fedt.. Eller er det? Heller ikke selvom jeg ved alle andre også render og små lyver hele tiden.. Vi er en stor flok løgnere alle sammen.. og sjovt nok kan jeg ikke komme i tanke om hvornår jeg sidst løj?? Hvilket må betyde at det er en så stor del af mig at det bare sker i det ubevidste uden jeg tænker over det..

Jeg lyver også overfor mig selv, jeg lyver når jeg ser mig i spejlet og tænker ahhh det er da ikke så slemt med den smule dobbelhage og den lille top mave du render rundt med du skønne, eller i morgen stopper jeg med at ryge,  LØGN LØGN LØGN!! Selv min søn Oliver der ikke kan tale lyver.. Ahhh nu må hun holde tænker du sikkert, men der er jo mange måder at lyve på.. Han henter mig fordi han er "tørstig" hvilket er løgn for når han har valgt det han skal drikke hælder han det ud i vasken og griner.. Formålet med det hele er at jeg skal lade glasset stå så han kan pjaske med vand..  Man kan self også bare kalde ham snu, men det er jo løgn at han er tørstig.. Ergo er han også en lille løgner.

Eller når kæresten spørger om man nu igen har købt nye sko, ku svaret meget vel være aii de er gamle de har bare stået i skabet et stykke tid (ubrugte) LØGN!! For det er pinligt at man igen igen har købt nye sko til den store samling man har i forvejen..

Eller når min mor spørger om jeg har tømt min postkasse eller vandet mine blomster (det spørger min mor mig om (gør din??) Så siger jeg ja det har jeg, for så slipper jeg for sætninger som: de dør jo hvis de ik får vand og det ku jo være der var noget vigtigt i postkassen.. (det ved jeg jo godt) Og der er ikke en logisk forklaring på hvorfor jeg vælger at lyve andet end at hun ikke skal blande sig i min post eller blomster, men det gider jeg ik sige for så bliver vi bare uvenner, så det er nemmere at lyve.

En typisk veninde løgn ku være: En veninde der sidder og bitchér over hendes liv, kæreste eller noget helt tredje.. Man sidder og nikke og sige ja det kan jeg godt forstå (for det gør veninder jo, trøster i svære tider) men i virkeligheden sidder man og tænker jamen du er sgu da også tarvelig overfor din kæreste.. Men det siger man jo ikke højt, for så bliver hun jo bare endnu mere ked af det.. Den rigtige version kan hun få en dag hun er i bedre humør (det får mine veninder, for sandheden skal jo frem på et eller andet tidspunkt) ;O) Men jeg er jo også skytte og hvis noget af det jeg har læst om disse skønne skytter passer, så er jeg i sandhed en vaskeægte skytte der siger lige hvad den mener uden at tænke på folks reaktion eller følelser. Men ikke på den onde måde, mere på jeg har tabt mit hovede og tænkte mig ikke om før sandheden ramte dig hårdt i hovedet måden!! Jeps det er mig og burde faktisk ha en medalje for hvergang jeg lige holder tand for tunge og stikker en lille hvid løgn istedet for at ramme folk i ansigtet med en sandhed der såre mere end løgnen.

Jeg ved ik helt hvad konklusionen på alt dette her er, andet end at vi allesammen er løgnere på den ene eller anden måde.. Og jeg vil vove at påstå at et liv uden løgn ville blive ret så ensomt i længden..

Så jeg står frem og indrømmer jeg er en løgner, (tør du??) og næste gang nogle kalder mig en løgner, vil jeg svare ja det er jeg og i lige måde.

Tankespind på en tirsdag fra en løgner.